Profil

ERFARING:

Chef og leder, Offentlig og privat, 15 år

Proceskonsulent, rådgiver og underviser, 25+ år

Skaber og konceptmager, 30+ år


UDDANNELSE:

Ledelse, Innovation, Personaleudvikling


OPHAVSMAND:

CROC-programmet, LederAtlas, JobSprog,
GPS til dit arbejdsliv, ProgrePuls, PanoramaDialog m.fl.

Medudvikler: Karrierekørekortet

PROFIL |

| Mine signaturer

  • Nærvær
  • Kvalitet
  • Passion
  • Synergi

Efterhånden har jeg været inviteret ind i mange tusinder menneskers liv - oftest i en periode hvor arbejdslivet har skubbet til den ønskede kurs. Og hvorfor er jeg det?

Min bagage er et mix af uddannelse i ledelse, innovation, personaleudvikling, en mesterlære i HR konsulentbranchen, ca. 15 års praktisk ledelses- og rådgivningserfaring, samt mere end 25 års erfaring som underviser og proceskonsulent.

Som ung startede jeg på HF, men sprang fra, fordi jeg ville være rockstjerne. Ja, jeg vælger sjældent den vej, de fleste andre gør. Det hører dog også med til historien, at jeg rent faktisk fik udgivet en cd, hvor jeg komponerede al musikken og selv spillede alle instrumenterne. Men også at den aldrig fandt vej til hitlisterne, eller blev lydside til storfilm. Dog helt sikkert en masse vigtige erfaringer rigere.

Jeg er fuldstændig overbevist om at trangen til at fordybe os i noget, der optager os, er værd at lytter bedre efter. Det gør noget godt for vores sjæleliv, og det giver måske endda adgang til evner, der kunne bliver din livssignatur?

Ikke fordi det behøver at blive dit erhverv - det kan meget vel blot være hyggesysler. Det vigtige er, at du kender dine "lykkepiller". Jeg slapper af med acryl malerier, tager billeder, skriver på en bog og mange andre ting - bare fordi det er sjovt og godt for min trivsel. Hvad trives du med?

VISION & MISSION |

Vision |

Mission |

“At bane vej til det geniale”

Det er mit dybeste ønske at påvirke bevægelsen i menneskets bestræbelser, så det leder til nye idéer; som leder til endnu mere begejstring i måden at gribe opgaver an; som leder til geniale løsninger, der i sidste ende løfter den faglige stolthed og skaber endnu mere glæde hos dem, som høster gevinsten af påvirkningen/bidraget.



“At understøtte mennesker i udviklingsprocesser”

Mit vigtigste formål er, at frigøre de ressourcer som mennesker i udviklingsprocesser har behov for, for at kunne skabe foretrukne løsninger; produkter, processer, relationer, ydelser, organisering, teknologier, mod og mening.


Dr. Václav Havel, tjekkisk forfatter, dramatiker og politiker (1936-2011)?

Jens Martin Knudsen, dansk fysiker og mars-forsker (1930-2005)?

André Paul Guillaume Gide, fransk forfatter & nobelprismodtager (1869-1951)?

Johann Wolfgang von Goethe, tysk filosof (1749-1832)?

Gotthold Ephraim Lessing, tysk digter (1729-1781)?

(Med andre ord; Flere har bragt budskabet i diverse variationer. Hvem kan med rette citeres?)

   Følg den der søger sandheden.

             Flygt fra den, som angiver at have fundet den...

TANKESTRÆK |

| Each move co-creates the meaning

- Kenneth Gergen, Psykolog, PhD

En juniaften i 2018, havde jeg en længere samtale med Karl Tomm. Han er professor i psykiatri ved University of Calgary. Han er også verdenskendt for de fire spørgsmålstyper, som mange steder danner fundament for undersøgende praksis i både psykiatrien, i terapeutiske, coachende og rådgivende sammenhænge.


Vi drøftede de dilemmaer der optræder i udviklingsprocesser, som favner mange mennesker i store organisationer. Der vil ofte være en asymmetri, en uens bevægelse gennem processen, som leder til en masse snak. Vi drøftede helt konkrete metoder til - på en nænsom og aktiv måde - at samle fortællingerne op og bringe dem sammen, og bane vej for en livgivende dialog.


En anden stor inspirationskilde er Kenneth Gergen. Han anses for at være en af de væsentligeste arkitekter til socialkonstruktionismen. Ham og hans kone Mary, har jeg også været så heldig at træffe og sparre med, om nogle af de helt store spørgsmål. En af hans centrale pointer er, at alt bliver til i samskabende processer og at mening vedvarende fødes på ny. Når noget er svært, er det en befriende tanke; Intet er så låst, at det ikke kan bliver til noget andet.


Ydmyghed og visdom

Det er jo ikke en ny indsigt, men med tiden bliver det, på en eller anden måde, mere og mere begribelig, at jo mere jeg erfarer, jo mere bliver jeg klar over, hvor lidt jeg ved.


Mens jeg gennem min karriere har forsøgt at rage så megen viden og indsigt til mig som muligt, må jeg med tiden også indse, at ydmyghed måske er den vigtigste position at kunne være i. Særligt, som den andre kigger til for råd og vejledning.


Min udkigspost er formet af at møde `store, kloge personligheder' og opdage, at de også er i tvivl. Den er også formet af rusen fra når lange forberedelser lykkes. Og mindst lige så meget fra det frustrerende ved, når lige så lange forberedelse bliver til bragende fiaskoer!


Det er min overbevisning, at vi bedst vokser i fællesskab. Det, at vi kan noget forskelligt, kan vi lære rigtig meget af. Enten ved at adoptere viden, kunnen og indsigter, eller ved at løse opgaverne gennem hinanden. Vi høster alle indsigter, når vi nysgerrigt og tålmodigt giver plads til helheden, til andre perspektiver end dem vi selv ynder at abonnere på. Det er når vi indser værdien i vores forskelle - ikke som noget der skiller os ad, men som det, der gør os mere komplette - at vi for alvor får adgang til det der udvikler os.


Lad os hjælpes ad. For ingen kan være lige genial hele tiden!


Og til sidst... Lad os være opmærksomme på, ikke at blive så forelsket i vores egne ideer, at vi mister evnen til at få øje på andres.